Blåt pakhus med wirespil på Grenaa Havn

Om iGrenaa

Hvem der står bag iGrenaa, hvordan siden bliver til, og hvordan den betales.

Det begyndte med en rabat, jeg fandt ved et tilfælde

Jeg har tidligere lavet iHanstholm.dk, en guide til Hanstholm i Thy. I dag bor jeg i Grenaa.

Som ny i byen faldt jeg over, at borgere i Norddjurs kan købe årskort til Kattegatcentret til prisen for en dagsbillet, og at kommunen har en velkomstmappe med fribilletter. Jeg fandt det ved et tilfælde, for det står ikke der, hvor man leder. Sådan er det med meget af det, man har brug for at vide om en by, når man er ny.

iGrenaa samler det ét sted: seværdigheder, events, bolig, skoler, foreninger og det, der sker i resten af Norddjurs.

Hvad du finder her

En turistguide til byen fra Kattegatcentret til Baunhøj Mølle og Grenaa Guiden med det, der sker i byen. Norddjurs Guiden går ud i resten af kommunen til Gammel Estrup, strandene og klinterne.

Overvejer du at flytte hertil, står huspriser, pasning og pendling på siden Flyt til Grenaa. Der er også en kalender og en liste over foreninger.

Sådan bliver siden til

Fakta på siden er tjekket mod kilder som Danmarks Statistik, Norddjurs Kommune og stedernes egne hjemmesider. Priser og åbningstider ændrer sig, så finder du en fejl, retter jeg den.

Hvem står bag

Michal Lampe Sørensen, der står bag iGrenaa
Michal Lampe Sørensen

iGrenaa er lavet af mig, Michal Lampe Sørensen, gennem mit firma Blisko. Siden betales af lokale virksomheder, der annoncerer. Deres kort er markeret som annoncer, og de bestemmer ikke, hvad der står om byen.

Kontakt

Har du en rettelse, et event eller en forening, der bør med? Skriv til mig via kontaktformularen.

Rødt skibsstævn og en container på Grenaa Havn